100.000 besøgende sætter tryk på mobilnetværket under Folkemødet

Der er politiske dundertaler fra morgen til aften, når Allinge er vært for det årlige Folkemøde på Bornholm henover weekenden. For TDC er Folkemødet én blandt mange udendørsevents i sommerhalvåret, hvor tusindvis af mobilbrugere på et grænset areal skal sikres gode netværkshastigheder og stabil dækning.

I 2011 blev det første Folkemøde afholdt i Allinge på Bornholm. Ligesom mange andre udendørsevents tiltrækker Folkemødet mange gæster, som samles på et forholdsvis lille areal. I år forventer man således mere end 100.000 besøgende i Allinge mellem den 11.-14. juni.

Alle – inklusive fastboere, gæstende borgere, politikere, medier og andre tilrejsende – forventer, at de kan bruge deres mobiltelefoner, som de plejer. Den forventning er helt på sin plads, siger Søren Birn, Netplanlægningschef i TDC Operations.

“Uanset forholdene gør vi alt, hvad vi kan for at sikre, at vores brugere ikke er begrænset, når de er til arrangementer såsom Folkemødet. De skal have fuld handlefrihed fra deres mobile enheder.”’

Læs også: Kommunikation på nationens vegne

Godt og acceptabelt mobilniveau

Han tilføjer dog, at der vil være tidspunkter, hvor man som bruger formentlig vil kunne mærke det massive pres på netværket som eksempelvis nedsat netværkshastighed eller problemer med at sende eller modtage data. Det kan ikke undgås.

“Heldigvis er der en tendens til, at når mange brugere er samlet på de store musikfestivaler eller på Folkemødet, så accepterer de, at netværket lige skal have tid til at følge med efterspørgslen. Men selvfølgelig skal den oplevelse, den enkelte bruger har, hele tiden være på et godt og acceptabelt niveau. Og det er den også,” forsikrer Søren Birn.

“Vores brugere er jo meget afhængige af, at de er altid er online i dag. Der er flere steder, hvor man i dag betaler for sine varer med mobilen. Ligesom politikerne eksempelvis har behov for altid at kunne tilgå dokumenter, opdatere sociale medier, rette kalenderaftaler, læse mails og så videre. Det kan man som bekendt kun, hvis der er forbindelse til mobilnettet. Det ansvar er vi meget bevidste om, og det tager vi alvorligt. Derfor gør vi også alt, hvad vi kan for at sikre, at vores kunder kan komme på netværket når som helst og hvor som helst,” siger Søren Birn.

Læs også: Sådan bygger man Danmarks bedste netværk

En speciel opgave

Til opgaven i Allinge har TDC Operations opsat to ekstra midlertidige master og taget alle teknologier og frekvenser i brug for at sikre den bedste dækning. På den måde ligner den teknologiske udfordring under Folkemødet mange af de kommende events i TDC Operations’ kalender.

“Senere på sommeren drager vi til Roskilde Festival, Langelandsfest og Smukfest i både Skanderborg og København. Hver event er en speciel opgave og derfor sender vi ofte de samme folk afsted til de samme events år efter år, fordi det er en fordel at kende de lokale forhold på stedet. Teknikerne ved måske, at de kan bruge samme have som sidste år til en mobilmast under Tisvildeleje Musikfestival. Eller at et specifikt træ er velegnet til at hænge udstyr op i under Det Kongelige Teaters friluftsforestillinger i Dyrehaven. Den slags nørklerier på netværket er ofte en forudsætning for at få det hele til at virke på dagen,” slutter Søren Birn.

Se flere artikler
Der er ikke flere artikler. Se alle aktuelle temaer

Skriv en kommentar

Skriv dit navn og e-mail (e-mail vises ikke) eller log ind via en af dine sociale profiler. Vi bruger kun navn og billede til visning af din kommentar.