Altid produktiv, også i udlandet

Det er langt fra kun direktører og nøglepersoner fra store virksomheder, der vil være produktive og tilgængelige i udlandet. Små virksomheder og selvstændige har også for længst vænnet sig til at tage firmamobilen med over grænserne, og det er der mange gode grunde til.

Tal fra TDC Erhvervs kundedatabase viser, at over halvdelen af alle danskere med en firmamobil brugte den i udlandet sidste år. Sverige er det land, hvor vi taler mest i telefon uden for Danmark, mens Tyskland, Norge, Spanien og Storbritannien følger efter. Det høje tal er et tegn på, at vi arbejder mere og mere over grænserne, og at vi vil være produktive, hvor vi end befinder os.

Læs også: Krav til fremtidens virksomheder: Mobilitet

Det giver ganske enkelt frihed, når man har mobilen med og kan arbejde videre overalt. Specielt i dag, hvor tablets og smartphones fungerer som computere, vi ikke alene bruger til at ringe fra, men også til at tjekke mails og nyheder på.

Et par eksempler:

  • Den selvstændige kan tage på messe i Tyskland og besvare opkald fra kunder, som var han eller hun i Danmark. Ordrer, opkald til leverandører, mødeaftaler – det hele kan hentes og tjekkes undervejs, og der venter ingen lange to-do-lister ved hjemkomsten.
  • Det lille vækstfirma kan sende direktøren på forretningsrejse til Frankrig, hvor nye leverandører skal besøges. De ansatte kan lige ringe, hvis der er spørgsmål, der skal afklares. Og direktøren kan finde de seneste, opdaterede oplysninger til sit møde, når de skal bruges.
  • Sælgeren kan have sine materialer på en smartphone eller tablet, opdatere dem og arbejde med dem, så de er skræddersyet til næste præsentation. Er man på det mobile netværk, kan det ske i en pause hvor som helst og ikke kun på et hotelværelse eller ved et hotspot.

Det er altså langt fra kun de store koncerner, der har gavn af at have en mobil livline i udlandet. Tværtimod. Mindre virksomheder og firmaer i vækst er ofte afhængige af, at deres nøglepersoner kan være produktive overalt. Og da tendensen er, at data, billeder, dokumenter og programmer flytter ud i skyen, vil behovet for international mobildata og -tale kun vokse i årene fremover.

Som nævnt i indledningen er det da også over halvdelen af danskerne med firmamobil, der allerede nu tager den med og bruger den i udlandet. Så det professionelle Danmark har taget den til sig, selv om man hidtil også har været nødt til at se på omkostningerne.

Læs også: Styrk virksomheden med 4G dækning

Roaming – et ord de fleste kender i dag

Direkte oversat betyder det engelske ord roaming at strejfe rundt. Og det er præcist, hvad en mobiltelefon gør i udlandet. Den har ikke længere forbindelse til sit normale mobilnetværk, og så ‘strejfer den rundt’ og vælger et af de lokale. Fænomenet kan også opleves, hvis man for eksempel kører i Danmark langs den dansk-tyske grænse. Så kan telefonen også vælge et tysk teleselskab, hvor signalet måske er kraftigere.

Roaming er netop baggrunden for, at mange tidligere har været tilbageholdende med at udnytte de fordele, som det giver at bruge firmamobil i udlandet. Hurtige beslutninger, svar på forespørgsler fra kunder og kolleger, kundepleje, sidste nyt fra leverandørmødet i udlandet – det er alt sammen ting, der kan klares på et øjeblik via mobilen, men hvor man måske har holdt sig tilbage og ikke har mærket den fulde frihed.

Alt dette er heldigvis ved at være historie. Hvor international roaming tidligere kunne blive en dyr fornøjelse for såvel private som professionelle brugere, er tingene nu under hastig forandring. Først var EU ude med en regulering af priserne og et loft over international roaming for at støtte den fri bevægelighed inden for EU’s grænser. Og nu kan virksomheder også købe mobilabonnementer, hvor man ikke længere behøver at have det ene øje på budgettet, men kan tale frit på tværs af grænserne.

Der er derfor ikke længere – hverken i overført eller bogstaveligste forstand – grænser for den mobile frihed og for de fordele, som både små og store virksomheder kan høste ved at være tilgængelige overalt.

Link: Definition på Roaming

Se flere artikler
Der er ikke flere artikler. Se alle aktuelle temaer

Skriv en kommentar

Skriv dit navn og e-mail (e-mail vises ikke) eller log ind via en af dine sociale profiler. Vi bruger kun navn og billede til visning af din kommentar.