Barsk, business eller billig mobil

Er du på udkig efter en ny mobil, så kommer der hele tiden nye valgmuligheder på markedet. Hent inspiration her.

Vi har set på nogle af de jobmobiler, der tegner billedet lige nu. For at gøre det mere overskueligt, har vi delt mobilkunderne op i nogle grupper og har derefter set på, hvilke modeller der lige nu er i fokus inden for hvert af dem. Det kan måske give et fingerpeg om, hvad der hitter, så du kan blive inspireret til dit næste køb.

Den barske – håndværkermobilen

Mobilen er et arbejdsredskab, der skal holde til det hele. Den er med på byggepladsen, den er med i marken, og den bliver udsat for både jord, støv, vand, stød og slag. Det kan kræve en mobil, der er certificeret til at kunne tackle det hårde liv, men det er ikke altid ensbetydende med en mobil, der ikke kan ret meget. I dag kan man få smartphones, der kan tåle masser af knubs:

  • Samsung Galaxy Xcover
  • Sony Xperia Go
  • Motorola DEFY Plus
  • Caterpillar CAT B25

Den avancerede – smartphones til business

Moderne smartphones kan så meget, at de for mange har erstattet den bærbare pc til netsurfing, mails og meget mere, når man er på farten. Businessmobiler i dag er som regel smartphones med store skærme, imponerende specifikationer og et væld af apps, der gør dagen mere produktiv. Hører du til denne gruppe, har du sikkert kig på en af de følgende modeller:

  • Samsung Galaxy S5
  • HTC One (M8)
  • Apple iPhone 5s
  • Sony Xperia Z2

Læs også: Business apps kan gøre dit arbejde nemmere

Den prisbevidste – mobiler under 1000 kr.

For rigtig mange er det rigeligt med en mobil, man bare kan ringe fra, sms’e og tage billeder med. Af samme grund er en stor del af mobilsalget stadig de traditionelle mobiler. Mange firmaer har også lagt mobilkøb i faste budgetrammer, så medarbejderne skal vælge mellem bestemte modeller. Hører du til i denne gruppe, har du måske kig på en af de følgende?

  • Samsung Galaxy SIII mini
  • Huawei Ascend U530
  • Nokia Lumia 520
  • LG Optimus L3

Har du overvejet at prøve et nyt system?

Har du allerede lagt dig fast på, hvilket styresystem din mobil skal bruge? Android er langt det mest udbredte (over 70 % på verdensplan ifølge TechCrunch). Derefter følger iOS og Windows Phone. Alle systemer udvikles løbende, så måske kan et af de andre tilbyde muligheder, som du ikke tidligere har været opmærksom på. Det kan være sjovt at få udfordret sine vaner, og hvis du besøger fx TDC Erhvervscenter kan du prøve de nye modeller og teste dem op imod hinanden.

Link: Læs her om de forskellige styresystemer, som findes til smartphones

Se flere artikler
Der er ikke flere artikler. Se alle aktuelle temaer

Skriv en kommentar

Skriv dit navn og e-mail (e-mail vises ikke) eller log ind via en af dine sociale profiler. Vi bruger kun navn og billede til visning af din kommentar.