Cisco Live: Teknologisk indsigt, globalt udsyn

Teknikeren er det primære fokus, når Cisco Live igen i år afholder en række events verden over. Udbyttet på konferencen skal ikke kun måles i den opdatering, de besøgende får på ny Cisco-teknologi. Udbyttet skal også måles i det enorme faglige netværk, konferencen giver adgang til både før, under og efter Cisco Live.

Der var engang, hvor man definerede værdien af en effektiv it-afdeling på den grad af stabilitet, it-afdelingen tilførte en virksomhed. Det gør man stadig. Men de senere år har vist, at en it-afdeling i dag også bliver målt på, hvor godt den kan bidrage til den direkte forretningsudvikling.

Den virkelighed stiller ikke bare nye krav til it-afdelingen. Den stiller også nye krav til de medarbejdere, der er ansat i it-afdelingen. Det hører fortiden til, at en it-tekniker gemte sig i kælderen langt væk fra kerneforretningen. I dag skal vedkommende også byde aktivt – og proaktivt – ind med konkrete forslag til, hvordan teknologi kan hjælpe med at forbedre virksomhedens konkurrenceevne.

Forum for sparring

Cisco Live er både en uddannelses- og en udviklingskonference. Man kan selv dykke ned i de forskellige teknologiområder og sessioner og tage certificeringer, mens man opholder sig på konferencen. Men man kan også bruge Cisco Live som et globalt forum for sparring og idéudveksling.

8865_Kundekontakt_CiscoLive_311px1

Kristian Krautwald er afdelingsdirektør for Solution Architects i TDC Solution Sales og derudover vært for TDC Erhvervs arrangement under Cisco Live. Han fremhæver netop den faglige sparring på Cisco Live som ét af de største aktiver på konferencen.

“At vores kunder eksempelvis kan få lov til at sidde face-to-face med den person i Cisco, der har designet deres løsning, er meget lærerigt for dem. De kan fortælle vedkommende, hvilke udfordringer de oplever, og så får de som regel konkrete anbefalinger retur. Det er helt klart med til at øge værdien af deres løsning,” siger Kristian Krautwald.

Cloud og SDN

Henrik Stær er Manager Systems Engineering i Cisco Danmark. Han forklarer, at Cisco Live i år bl.a. vil fokusere på cloud-teknologier, fordi skyen er med til at gøre det nemmere for virksomheder at drive deres it.

“Derudover ser vi også en tendens til, at man i højere og højere grad anvender software til at styre virksomhedens netværk. Det er det, vi i Cisco kalder Application Centric Infrastructure eller bare ACI. Virksomheder er nødt til at være meget agile i dag og i stand til at reagere hurtigt på udviklinger i markedet. Det krav imødegår ACI-produkterne, og det kommer vi til at fortælle mere om på Cisco Live i år,” siger Henrik Stær.

Nye faglige netværk

Hvis man rejser til Cisco Live med TDC-teamet, rejser man sammen i en større gruppe bestående af både offentlige og private TDC-kunder. Det giver en god faglig spredning på tværs af Ciscos teknologiområder og resulterer ofte i ivrig idéudveksling og sparring i gruppen, siger Kristian Krautwald.

“Vi oplever, at kunderne snakker sammen på kryds og tværs, og at de skaber nye faglige netværk, som de kan trække på ikke bare under konferencen, men også når de kommer hjem igen.”

Aha-oplevelser sammen

Henrik Stær kan kun anbefale at rejse til Cisco Live med TDC som værter.

8865_Kundekontakt_CiscoLive_311px2

“TDC laver altid flotte ture til Ciscos events. Fordelen er ikke bare, at TDC’s kunder skaber et godt netværk imellem hinanden. Fordelen er også, at kunderne kan tage til nogle af de mange sessioner sammen med TDC’s teknikere, som er nogle af landets stærkeste Cisco-kompetencer. Det betyder, at de kan få aha-oplevelserne sammen, diskutere indholdet i fællesskab og dermed koble det bedre til deres egen hverdag.”

Fællesspisning og networking

Udover det faglige program organiserer TDC også en række forskellige aftenarrangementer under Cisco Live med bl.a. fællesspisning, så alt ikke går op i teknologi.

“Det skaber en hyggelig ramme for networking, når det officielle program er slut, og plejer at virke som en god afrunding på en informationstung konferencedag,” slutter Kristian Krautwald.

Se flere artikler
Der er ikke flere artikler. Se alle aktuelle temaer

Skriv en kommentar

Skriv dit navn og e-mail (e-mail vises ikke) eller log ind via en af dine sociale profiler. Vi bruger kun navn og billede til visning af din kommentar.