Datadrevet energinet kommer til at spare millioner i Frederiksberg Forsyning

Frederiksberg Forsyning er i gang med at bygge et kommunalt dækkende WiFi-netværk, så både de og deres kunder kan få en større indsigt i energiforbruget. Det kommer til at betyde årlige besparelser i millionklassen, forklarer den it-ansvarlige i Frederiksberg Forsyning.

Under dette års Gartner-konference lyttede økonomichef og it-

Frank Steen Nielsen, Frederiksberg Forsyning

Frank Steen Nielsen

ansvarlig i Frederiksberg Forsyning, Frank Steen Pedersen, ekstra godt efter. Hjemme i Danmark er han nemlig i gang med et projekt, der indeholder mange af de elementer, Gartner-konferencen fremhævede som centrale komponenter i disse års gennemgribende digitalisering af vores samfund.

Internet of Things er måske den største teknologiske driver af dem alle i denne digitaliseringsproces. Internet of Things er visionen om, at personer, virksomheder – ja, hele byer putter sensorer i alt og dermed bliver i stand til at indsamle nye former for data. I samfundssammenhæng kaldes visionen for Smart Cities.

Læs også: Er din by moden til at blive en ”Smart City”?

Radiofjernaflæsning er gammel teknologi

Det er indenfor dette Smart City-område, Frank Steen Pedersens projekt i Frederiksberg Forsyning hører hjemme. Han forklarer, at det hele begyndte som en løs ide tilbage i 2011.

“Dengang talte vi om, at vi godt kunne tænke os at bruge et WiFi-netværk til at hente vores forsyningsdata hjem. I dag bruger vi eksempelvis radiofjernaflæsning af forbrugsmålerne til fjernvarme. Det er gammel teknologi og fungerer derfor ikke super godt,” indleder Frank Steen Pedersen.

Selvmonitorering og energioptimering

Han forklarer, at Frederiksberg Forsyning via et WiFi-netværk vil gøre det muligt for hver enkelt husstand selv at monitorere energiforbruget og derigennem nedbringe det. Han forklarer også, at Frederiksberg Forsyning som energileverandører vil sætte trykmålere på vandnettet, så de kan måle den præcise vandmængde i rørene, ligesom de også vil koble sensorer på rørene, så de kan se, hvornår der er brud på vej og derved undgå læk.

Alt i alt forventer Frederiksberg Forsyning, at investeringen i en ny WiFi-infrastruktur på ca. 30 mio. kr. er tjent hjem igen i løbet af fem år i form af diverse besparelser

“Derudover regner vi også med at kunne reducere vores varmetab med 2 pct. om året, når der kobles sensorer på varmerørene,” siger Frank Steen Pedersen. “Lige nu pumper vi varme ud uden at kende til de enkelte husstandes forbrugsmønstre. Hvis vi kender forbrugsmønstrene, kan vi sørge for, at vi ikke pumper varme ud til hustande, der ikke har brug for det. Vores estimat er, at vi kan spare mellem fem og otte mio. kr. om året på det område alene.”

Alt i alt forventer Frederiksberg Forsyning, at investeringen i en ny WiFi-infrastruktur på ca. 30 mio. kr. er tjent hjem igen i løbet af fem år i form af diverse besparelser.

800 access points

Fase 1 i Frederiksberg Forsynings projekt var at lave en pilotcase i et mindre kvarter på Frederiksberg. Frank Steen Pedersen fortæller, at erfaringerne derfra var så gode, at man i dag forventer at påbegynde etableringen af det store WiFi-netværk i begyndelsen af 2015. Derfra tager det ca. et år at sætte de i alt ca. 800 access points op i kommunen.

“Vi arbejder tæt sammen med Frederiksberg Kommune om projektet, fordi de også har en stor interesse i et WiFi-net, de kan benytte til deres egne Smart City-projekter,” siger Frank Steen Pedersen.

“Frederiksberg Kommune er meget optaget af æstetikken i gadebilledet, så vi kan ikke bare sætte access points op, hvor vi vil. Vi overvejede at gemme dem i gadelamperne, men det kunne ikke lade sig gøre af forskellige årsager. Lige nu arbejder vi på at hænge nogle af dem op i de wirer, der er spændt ud over vejene, og så skal resten gemmes væk i en form for kasse på lygtepælene – en pæn kasse vel at mærke, så det ser ordentligt ud. Det er et godt eksempel på nogle af de mere lavpraktiske udfordringer i projektet.”

Bimodal it

Som et led i arbejdet med en mere datadrevet forsyningsvirksomhed, etablerede Frank Steen Pedersen tidligere på året en helt ny digitaliseringsafdeling. Afdelingen skal dels tage sig af den basale it-drift af netværket, men den skal også kunne rumme nogle af de nye elementer, Gartner-konferencen stillede skarpt på.

“Gartner brugte begrebet bimodal it. Det betyder it i to hastigheder. Der er den basale it, hvilket i vores tilfælde svarer til opsætningen af access points og transporten af data. Det er ren teknik. Det kender vi. Men så er der den anden del, som er mere udviklingsorienteret it. Det svarer i vores tilfælde til den efterfølgende analysedel, som er den del, der giver den egentlige værdi til projektet. Den del har vi ikke den samme erfaring med,” siger Frank Steen Pedersen.

Han forklarer, at Frederiksberg Forsyning derfor overvejer at indgå i et samarbejde med studerende fra DTU eller Aalborg Universitet for at få hjælp til analysen af de nye typer af forsyningsdata.

Menneskelig dømmekraft

Udover bimodal it lod Frank Steen Pedersen sig også inspirere af Gartners fokus på det menneskelig aspekt i it. Gartners pointe var bl.a., at det kræver menneskelig dømmekraft at vurdere, hvad man skal indsamle data om, og hvordan man i givet fald eksponerer disse data.

Læs også: Innovation begynder og slutter med mennesker

“Det kan man jo godt overføre til vores projekt. Hvis der eksempelvis er en lejlighed i en ejendom, der har et ekstremt højt varmeforbrug, skal vi passe på med ikke at udstille den lejlighed over for de andre beboere,” siger Frank Steen Pedersen og slutter: “Vi skal i det hele tænke os godt om med den indsigt, vi får om borgerne og deres forbrugsvaner.”

Et godt råd

“Jeg kan helt klart anbefale, at man begynder et lignende projekt med en pilotcase. Man er nødt til at prøve sig lidt frem. Vi blev eksempelvis overrasket over, at sensorteknologien ikke snakkede sammen med WiFi-teknologien. Det var to forskellige sprog, som vi først skulle have til at spille sammen. Den type af udfordringer er nemmere at håndtere i en lille målestok.”

Se flere artikler
Der er ikke flere artikler. Se alle aktuelle temaer

Skriv en kommentar

Skriv dit navn og e-mail (e-mail vises ikke) eller log ind via en af dine sociale profiler. Vi bruger kun navn og billede til visning af din kommentar.

carl herforth
12. marts 2017 kl. 8:12

I skriver bl.a.: “Frederiksberg Kommune er meget optaget af æstetikken i gadebilledet, så vi kan ikke bare sætte access points op, hvor vi vil. Vi overvejede at gemme dem i gadelamperne, men det kunne ikke lade sig gøre af forskellige årsager. “
På Pile Alle ud for Rahbecks Alle er der i det øvrige ledningsvirvar hængt en hvid kasse op i lygtehøjde med hvide ledninger ned af Pile Alle.
De hvide elementer skriger anmassende med Søndermarkens træer.
I forvejen er der af uransagelige grunde hvide, transparente lampeskærme på dette stykke af Pile Alle – de er ligeledes meget anmassende og visuelt ødelæggende i forhold til de generelt anvendte grå/brune/sorte, tætte skærme, der holder lyset mod vejen – der hvor lyset skal bruges uden at oplyse træer og lejligheder.
Hvis de fine ord om æstetik og harmoni skal tages alvorligt, skal der være sammenhæng og ro i gadeudstyrets elementer, farver og dets præcise funktioner – det kræver en sanering af nuværende rod.
Carl Herforth, arkitekt