Fup og fakta i bredbåndsdebatten

Telebranchen står ofte for skud i debatten om bredbånd. Nogle gange er det fortjent, men andre gange bringer medier og politikere udokumenterede påstande til torvs. Dem har vi samlet i denne artikel med 6 mytedræbere.

Danskerne vil gerne have højhastighedsbredbånd, men kan ikke få det. Teleselskaberne investerer ikke nok. Danmark falder bagud på bredbånd i forhold til andre lande. Det er blot tre typiske udsagn om bredbånd, som  jævnligt optræder i debatten om den digitale udvikling af Danmark.

Kathrine Stampe Andersen fra TDC’s Public Affairs-gruppe har udarbejdet et katalog, hvor 6 af de mest hårdnakkede myter om bredbånd bliver imødegået med kontante fakta og tal. Hun siger:

”Det er ærgerligt at blive mødt med udokumenterede påstande i debatten, når en af visionerne for branchen er at levere produkter, oplevelser og infrastruktur i verdensklasse. Hvis myterne bliver sagt tilstrækkeligt mange gange, ja, så begynder folk til sidst at tro på dem. Derfor er det vigtigt, at branchen byder ind med, hvad der er op og ned i sagen om bredbånd”.

Myte 1: Danmark falder bagud på bredbånd i forhold til andre lande

Det er ikke korrekt. Danmark ligger i top 3 efter Schweiz og Holland i Ikon myte 1udbredelsen af bredbånd med en bredbåndspenetration på mellem 38,8 og 43,4 faste bredbåndsabonnementer per 100 indbyggere, hvilket er en del højere end OECD-gennemsnittet på 25,6 (Kilde: OECD, 2012).
Danmark har den femte højeste udbredelse af mobilt/trådløst bredbånd i OECD, med 97,2 mobile/trådløse bredbåndsabonnementer per 100 indbyggere. Dette er lavere end blandt andet Finland og Sverige, hvor penetrationen var omkring 105 (Kilde: ERST, 2013).

Fakta: Danmark ligger i den digitale superliga, når det kommer til bredbånd.

Læs også: Hemmeligheden bag det hurtige fibernet

 

Myte 2: Teleselskaberne investerer ikke nok

Teleselskaberne udgør rygraden i det danske it-samfund og derfor Ikon myte 2tager den samlede branche, ansvar for udbygningen af den digitale infrastruktur. Vi tænker altså ikke kun på profit, hvad tallene dokumenterer:
Telebranchen investerer tæt på 6 mia. kr. om året i digital infrastruktur i Danmark eller ca. 1.100 kr. pr. dansker (Kilde: TI, 2013), og siden EU-liberaliseringen har branchen samlet investeret ca. 100 mia. kr. i infrastrukturen.  Fra 2007-2011 brugte telebranchen 40,7 mia. kr. på digital infrastruktur. Til sammenligning brugte stat og kommuner 33,3 mia. kr. på veje i samme periode (Kilde: Strand Consult, 2013).

F.eks. har TDC siden liberaliseringen og frem til 2011 investeret 57 mia. kr. i digital infrastruktur, og i de senere år tegner TDC sig for op mod 58 procent af investeringerne i branchen (Kilde: Danske Invest, 2013). I 2013 investerede TDC 3,7 mia. kr., og frem mod 2020 investerer TDC 25 mia. kr. i digital infrastruktur.

Fakta: Teleselskaberne har siden liberaliseringen investeret massive beløb i det samfund, vi er en del af og bidrager til. Og vi fortsætter med at investere, fordi vi skal have alle danskere, virksomheder og offentlige institutioner med på den digitale vogn.

Myte 3: Der er ingen konkurrence på bredbåndsmarkedet

Det er almindelig anerkendt, at man kan måle en branches Ikon myte 3konkurrencesituation på dens priser og udviklingen af dem. Copenhagen Economics (2010) konkluderer fx, at stabile markedsandele i kombination med faldende priser kan være et udtryk for høj konkurrence. Ifølge Erhvervsstyrelsens opgørelse er priserne faldet markant siden bredbånd blev introduceret på det danske marked. I halvårsstatistikken for andet halvår 2013 er følgende prisudvikling anført fra Erhvervsstyrelsen:

Ændring i faste priser 2003-2013: – 81 pct. (for mindst 2/0,5 Mbit/s)
Ændring i faste priser 2009-2013: – 14 pct. (for mindst 4/0,5 Mbit/s)
Ændring i faste priser 2009-2013: – 26 pct. (for mindst 10/1 Mbit/s)
Ændring i faste priser 2009-2013: – 34 pct. (for mindst 20/2 Mbit/s)
Ændring i faste priser 2008-2013: – 54 pct. (for mobilt bredbånd)

Desuden fastsættes engrospriserne for alternative udbyderes adgang til at benytte TDC’s net af Erhvervsstyrelsen på baggrund af meget detaljerede markedsanalyser og årlige opdateringer af prismodeller. Således er TDC pålagt at åbne for adgang til alle sine net, dvs. kobbernettet, kabel-tv-nettet og fibernettet. Elselskaberne har desuden investeret mere end 10 mia. kr. i en ny sideløbende infrastruktur, som også skærper konkurrencen. Og vi har tre konkurrerende mobilnet, som alle understøtter 4G-mobilt bredbånd, der i hastighed er fuldt på højde med hurtigt bredbånd.

Fakta: Konkurrence er vigtig. En metode til at vurdere, om der er konkurrence på et marked, er ved at kigge på udviklingen i priserne. Jo mere konkurrence, jo mere falder priserne. På markedet for bredbånd er priserne faldet markant de senere år.

Myte 4: Mobilt bredbånd er ikke godt nok

Den vurdering er danskerne tilsyneladende ikke enig i: Fra 2008-2013 Ikon myte 4er der sket en faktor 6-stigning i antallet af mobile bredbåndsabonnenter. Til sammenligning er stigningen kun faktor 4 i antallet af fiberabonnenter (Telestatistikken, 2013).

Mobilt bredbånd er i rivende udvikling. TDC har indgået en aftale med Huawei, som giver et teknologisk tigerspring i udbredelse og kapacitet, og i 2015 kan 99 procent af alle danske husstande få 4G mobilt bredbånd med datahastigheder på mellem 17 og 71 Mbit/s afhængigt af antallet af samtidige brugere.

Fakta: Telebranchen satser massivt på mobilt bredbånd, og danskerne efterspørger det i stigende grad.

Myte 5: Danskerne vil gerne have højhastighedsbredbånd, men kan ikke få det

Nej. Udbuddet af højhastighedsbredbånd er betydeligt større end Ikon myte 5efterspørgslen i Danmark: Ifølge Erhvervsstyrelsens bredbåndskortlægning for 2013, har 70 procent af alle danske husstande adgang til 100 Mbit/s, men kun 2 procent efterspørger det ifølge Erhvervsstyrelsens telestatistik for 2. halvår 2013.

Fakta: Udbuddet af højhastighedsbredbånd er langt større end den faktiske efterspørgsel.

Læs også: Fiber er da det eneste rigtige – eller er det?

Myte 6: Erhvervslivet kan ikke få det bredbånd, det efterspørger

Studier viser, at årsagen til træg digitalisering i visse dele af Ikon myte 6erhvervslivet ikke skyldes manglende adgang til bredbånd, men at digitaliseringsprocessen i mange virksomheder går langsomt på grund af en kombination af manglende ressourcer (både tid og penge), en høj markedspris på it-løsninger, oplevet usikkerhed ved potentielle gevinster og et generelt fald i investeringer i nyt udstyr som følge af, at kapitalapparatet i dag er mindre end fx i 2008 (Iris Group, 2013).

En anden analyse viser, at omkring 30 pct. af virksomhederne peger på kompetencemangel i virksomheden som en barriere, der forhindrer eller forsinker en effektiv udnyttelse af nye digitale løsninger. Dertil kommer, at virksomheder i gruppen ’avanceret digitalisering’ peger på mangel på specialiserede it-kompetencer som en af de væsentligste barrierer (EVM, 2013).

Fakta: Digitaliseringspotentialet i erhvervslivet er stort. Der er flere årsager hertil. Manglende adgang til bredbånd er ikke én af dem.

Links: Wikipedia om bredbånd, fiber, internetadgang

Se flere artikler
Der er ikke flere artikler. Se alle aktuelle temaer

Skriv en kommentar

Skriv dit navn og e-mail (e-mail vises ikke) eller log ind via en af dine sociale profiler. Vi bruger kun navn og billede til visning af din kommentar.

Morten Sørensen
25. september 2014 kl. 15:49

Ift. Myte 5: Hvor kan vi efterspørge 100Mbit forbindelser eller bare fiber i de store byer?

    TDC
    2. oktober 2014 kl. 9:44

    Hej Morten,

    Tak for din kommentar. Vi levere 100Mbit og fiber i mange større byer. Du kan på denne side: http://erhverv.tdc.dk/element.php?dogtag=e_prod_bb_bb, slå op på dit postnummer og se om vi udbyder i netop din by.

    Jeg håber det besvarer dit spørgsmål.

    mvh.
    Kenneth