Har du Danmarks ældste mobiltelefon?

Selvom din nye blanke smartphone kan gå på Facebook, finde vej, tale med dig og streame ”Den store bagedyst”, så husker du måske med nostalgi tilbage på din gamle Nokia 3210. Måske savner du endda den ensformige ringetone, et spil Snake, den lange batteritid, evnen til at åbne øl med den eller holdbarhed, som ikke kendte magen.

Selvom Nokiaen er en ældre mobil, er der stadig masser af danskere, som bruger den. Men den er langt fra den ældste. De ældste mobiltelefoner, som stadig er aktive i TDC Groups mobilnet, og som danskerne bruger, har nemlig snart ”sølvbryllup” med deres ejere. Med 24 år i nettet – og stadig funktionsdygtige – er det disse tre mobiltelefoner, som har rekorden:

Motorola International 1000 og 2200

Motorola International 1000 og 2200

  • Motorola International 1000, lanceret i 1992
  • Bosch Cartel MC, lanceret i 1992
  • Nokia NME-1, lanceret i 1992

Telefonerne kostede i omegnen af 15.000 kr. svarende til godt 23.000 nutids-kroner, hvilket gjorde, at de stadig var forbeholdt de få og mest blev brugt i professionelle sammenhænge. Det ændrede sig dramatisk i 1996, da mobilmarkedets første store priskrig rasede og pressede prisen på en mobiltelefon ned på blot 1 krone plus abonnement.

De tre telefoner fungerer stadig, fordi de benytter sig af GSM-netværket, der blev introduceret i 1992. GSM-netværket var en fælles europæisk standard udviklet af Groupe Speciale Mobile. I modsætning til den fællesnordiske forgænger, NMT, var GSM-netværket digitalt. Det åbnede for bl.a. muligheden for SMS og e-mail over mobilen. GSM var et såkaldt 2G-netværk, og selvom vi i dag er nået til 4G og snart 5G, er principperne bag teknologien den samme.

Se flere artikler
Der er ikke flere artikler. Se alle aktuelle temaer

Skriv en kommentar

Skriv dit navn og e-mail (e-mail vises ikke) eller log ind via en af dine sociale profiler. Vi bruger kun navn og billede til visning af din kommentar.

Hasilbertapa
30. juli 2018 kl. 17:05

Great goods from you, man. I have understand your stuff previous to and you’re just too excellent. I actually like what you’ve acquired here, really like what you are saying and the way in which you say it. You make it enjoyable and you still care for to keep it wise. I cant wait to read far more from you. This is really a tremendous web site. visit back: https://hasilbertapa.net

Ellmopmes
31. maj 2018 kl. 17:08
Jannik Eriksen
20. november 2017 kl. 20:12

Hej.
Ja jeg bruger stadig de gamle 8 watts biltelefoner endnu, og så er jeg endda kun 35 år gammel.
Har lige nu 9 stk af dem der duer, 1 stk Motorola International 2200 transportabel, 2 stk Motorola International 2700 transportabel, 2 stk Nokia 6080 begge bygget på plade til at tage med, 4 stk Nokia 6090.
Og så har jeg også en Nokia 6050 men den virker ikke da der hvis jeg skal sige det rent ud af posen er et røvhul der har lukket for signalet til den, undskyld min klare talemåde.
Jeg bruger dem i min maskinstations virksomhed til at have med i mine traktorer.
Er lige for øjeblikket ved at montere en Motorola International 2700 i en mobil gravemaskine jeg har købt i år.
Vi har haft den type telefoner siden min far fik sin første biltelefon en Motorola MCR 9500XL det var en telefon han var virkelig glad for da man kunne ringe med den næsten alle steder med en så klar forbindelse at man skulle tro at man stod lige ved siden af den man snakkede med, han havde den til de lukkede NMT nettet, og jeg har den stadig.
Selv om at min far ikke er mere, så har jeg ikke tænkt mig at stoppe med at bruge de gamle biltelefoner.
Jeg har en Facebook side over min virksomhed som hedder, Frederiksværk – Laugø Maskinstation , og en hjemmeside der hedder, laugo.dk.

Mvh. jannik Grønbæk Eriksen.

TDC Erhverv
28. november 2016 kl. 9:17

Hej Martin og Bernt,

Tak for jeres kommentarer.
@Bernt – det lyder til, at du har været en del af en rigtig spændende udvikling i branchen. Det kunne sagtens blive aktuelt med historier fra de gode gamle dage, og i så fald kunne vi helt sikkert godt bruge lidt eksperthjælp.
@Martin – det er rigtig god inspiration til en kommende artikel her på Perspektiv.

Mvh Maria, TDC Erhverv

Martin
24. november 2016 kl. 20:49

Det kunne være rigtigt sjovt at høre, hvor de bliver brugt og til hvad…

Bernt Nielsen
24. november 2016 kl. 15:33

Til høflig orientering:
Jeg har arbejdet som salgschef, salgsdirektør m.v. hos en TDC forhandler og solgt mobiltefoner i 13 år. Fra 1984 til 2007. Det var den sjove periode hvor vi gik fra rigstelefon 0020 til NMT til GSM og fra kr 25.000 til kr. 1,- for en mobiltelefon) og har i øvrigt siddet som den ene af 2 repræsentanter fra mobil tlf. branchen forhandlerledet i rådet for radio kommunikation.
Hvis der er brug for lidt historier fra gamle dage bidrager jeg gerne.