Smart Cities: Husk mennesket i centrum

Det kan være fristende at fokusere på de teknologiske muligheder, når vi bygger fremtidens byer. Men glem ikke, at den menneskelige nytteværdi skal være i centrum for jeres løsninger, lød det fra flere forskellige afsendere under Greater Copenhagen Smart Solutions-konferencen.

Det var et signal i sig selv, at arrangørerne af Greater Copenhagen Smart Solutions havde valgt at indlede konferencedagen med noget så ikke-teknisk som et indlæg fra Jeff Risom, Partner og Managing Director i Gehl Architects.

Gehl Architects – med Jan Gehl i spidsen – er netop eksponenter for en tilgang til byplanlægning, hvor rigtige mennesker af kød og blod er i fokus for al udvikling.

Politisk investeringsvilje

Jeff Risom roste København og fremhævede de københavnske beslutningstagere for deres vedvarende fokus på, at København skal være et godt sted at bo og en dejlig by at opleve som turist. Med andre ord er det ikke en tilfældighed, at København år efter år scorer højt på alverdens ranglister over verdens bedste byer. Det er et udtryk for politisk (investerings)vilje.

Der er politisk, at København skal være et godt sted at bo og opleve som turist

Han brugte gadefestivalen Distortion som et eksempel på, hvordan man i København har fået store offentlige og private aktører til at gå sammen for at skabe en fest for byens borgere.

“Det kunne aldrig ske i USA,” sagde amerikanskfødte, men herboende Jeff Risom.

Byens rum som byggeklodser

Gehl Architects er involveret i byplanlægningsprojekter verden over. De har blandt andet været med til at omdanne dele af det offentlige rum i en storby til en art byggeklodser, hvor byens borgere – ikke byens politikere – bestemte, hvilket indhold der skulle være på udvalgte steder i byrummet.

I en anden variant forestillede Jeff Risom sig fremtidens byrum som fleksibelt kanvas, der kunne anvendes til forskellige formål alt afhængig af brugssituationen. Eksempelvis kunne et stykke asfalt bruges til traditionel trafik i dagtimerne. Men i aftentimerne, hvor trafikken var aftaget, kunne man inddrage asfalten og bruge den til mere borgerinddragende formål.

Samstemmende fra Jeff Risoms input lød det, at ægte Smart Cities involverer sine borgere på alle tænkelige niveauer i en beslutningsproces.

Kaffe og duer på nettet

Senere på konferencedagen holdt professor Jan Madsen fra DTU et oplæg, som på lignende vis fokuserede på den oplevede nytteværdi af Smart City-løsninger. Han havde et teknologisk udgangspunkt og indledte med at fortælle, at én af verdens første “ting” på nettet var en kaffemaskine på Cambridge-universitetet i 1991. Et kamera var peget mod kaffemaskinen, så man fra kontorstolen kunne logge på nettet og se, om det var umagen værd at rejse for at gå efter kaffe, eller om kanden var tom.

Den første “ting” på nettet var en kaffemaskine i 1991

Han fortalte også, at der pt. fandtes ca. 40.000 sundheds-apps på markedet. Men at kun 100 af dem var godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder, og at løsningerne derfor var af tvivlsom kvalitet og tjente et tvivlsomt formål.

Med modsat fortegn fortalte han om en eskadrille af duer i Londons gader, som fløj henover byrummet og med sensorer fastspændt på ryggen rapporterede om forureningsniveauet på udvalgte strækninger i realtid. På den måde kan interesserede brugere til enhver tid logge ind på nettet, hente et kort frem og bruge informationen til at lægge en optimal rute for eksempelvis deres cykel- eller løbetur.

Teknologien kan hjælpe med svar

Hvis Smart City-løsninger for alvor skal blive populære og skalere i omfang, skal de løse en udfordring, som har stor betydning for mennesker.

Jan Madsen kom med flere eksempler på løsninger, han anså for at være teknologisk mulige. Eksempelvis algoritmer, der kan forudsige mønstre for sygdomsspredning og en dertil relateret inddæmningsstrategi i byer med mange mennesker samlet på et lille område. Eller løsninger, der ved hjælp af en dråbe blod i en håndholdt enhed eller en pille kan agere både læge og laboratorium i personens eget hjem og eksempelvis diagnosticere alvorlige sygdomme på et tidligere tidspunkt.

I 2020 vil det tage 1 time og koste ca. 10 dollars at kortlægge den menneskelige arvemasse

Nogle af de store spørgsmål, vi kæmper med i dag, kan teknologien hjælpe med at levere svarene på – endda forbløffende hurtigt. Som et eksempel fortalte Jan Madsen, at det i 2001 tog 13 år og kostede ca. 2.7 mia. dollars at kortlægge den menneskelige arvemasse. I 2006 tog det otte uger og kostede ca. 100.000 dollars. I 2014 tog det tre dage og kostede ca. 1.000 dollars. Og i 2020 vil det tage 1 time og koste ca. 10 dollars.

Foto: Rasmus Degnbol og Gate 21

Se flere artikler
Der er ikke flere artikler. Se alle aktuelle temaer

Skriv en kommentar

Skriv dit navn og e-mail (e-mail vises ikke) eller log ind via en af dine sociale profiler. Vi bruger kun navn og billede til visning af din kommentar.