Hvor er work smarter på fremtidens radar?

Igennem lang tid har vi hørt begrebet “work smarter” om at udnytte teknologi og procesoptimering til at gøre vores arbejde mere effektivt, uden at vi skal arbejde mere. Men begrebet er efterhånden lidt slidt, og vi tager her pulsen på, om vi virkelig er blevet smartere på det sidste, samt hvad “work smarter” vil betyde i fremtiden.

Selvom “work smarter, not harder” har været kendt siden 30’erne, er det nok i det seneste årti, at begrebet er blevet til et mantra for effektivisering og udnyttelsen af ny teknologi til at optimere arbejdsindsatsen. For mange virksomheder er det endda blevet lidt af en kliché i forsøget på at hjælpe medarbejderne til en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv. De oplagte spørgsmål er derfor: Har det virket? Arbejder vi smartere? Og hvordan vil vi arbejde smartere i fremtiden? Ifølge Danmarks Nationalbank er produktiviteten i samfundet som helhed, i perioden 1975-2010, tæt på fordoblet, målt på produktion pr. arbejdstime. Det er sket samtidig med den voldsomme udvikling i it og teknologi.

Information ved fingerspidserne

Anders Bjerre, der er seniorforsker ved Instituttet for Fremtidsforskning, genkender godt billedet. “Det er naturligvis meget forskelligt fra branche til branche, men at produktiviteten er steget, er et faktum. En af grundene er, at vi gradvist har fået lettere og lettere adgang til relevant information, der er vigtig og nyttig for vores arbejde,” siger han. “Vores viden bliver dermed bedre, og vi er blevet i stand til at optimere en lang række rutineopgaver og arbejdsprocesser, der kræver løbende information. Det frigiver selvfølgelig tid til mere produktivt arbejde,” siger Anders Bjerre.

Han nævner stifteren af Microsoft Bill Gates’ ikoniske foredrag fra 1990, hvor han forudså, at alle medarbejdere fremover ville komme til at have “information at your fingertips” – en spådom der gik i opfyldelse med internetrevolutionen. Anders Bjerre peger på, at arbejde hjemme-idéer og online mødefaciliteter er kommet rigtig langt og ofte sparer penge og tid, men at der stadig er et stykke vej, til at koncepterne er fuldt integrerede i det gængse arbejdsliv.

Læs også: Videokonferencer har sparet TDC for millioner

“Vi kan allerede nu udføre flere ting hurtigere, men hurtighed betyder også større risiko for fejl og uhensigtsmæssigheder,” forklarer seniorforskeren. “Teknologien fejler ikke noget, men udfordringen ligger i forståelsen for den nye hverdag og en kulturel anerkendelse af de nye muligheder,” siger Anders Bjerre.

Fra “edutainment” til “playnovation”

At det mere er sociale sammenhænge end teknologi alene, der er nøglen til at drage fuldt udbytte af work smarter, er Liselotte Lyngsø enig i. Hun er administrerende direktør i fremtids- og innovationsselskabet Future Navigator.

Work smarter handler ikke længere om at bruge nye softwareprogrammer til at gøre ting hurtigere. I dag er det hele den teknologiske revolution, der påvirker vores dagligdag, adfærd og arbejdsliv,” siger Liselotte Lyngsø. “Et eksempel på det er, at vi er begyndt at tale om “body hacking”: Via en teknologisk enhed overvåger du dine livsvaner og din effektivitet. For den enkelte bliver det en slags GPS til det gode arbejdsliv. Virksomheden kan se det som et “pulsur”, der måler business performance,” forklarer hun.

Læs også: Bliver talegenkendelse fremtidens login?

Disse enheder er under kraftig udvikling i it-centre i USA og kommer som et naturligt udløb af den udvikling i viden og effektivisering, som er i gang over hele kloden. Det er tankegange, der kommer fra sportens verden, hvor man udnytter viden omkring kroppen og selvet til at blive mere effektiv. Og så handler det samtidig om at lege, ifølge Liselotte Lyngsø fra Future Navigator.

“Vi taler om at gå fra “edutainment” (uddannelse via underholdning, red.) til “playnovation”,” fortæller hun. “Det handler om at lære og lege dig frem. Det er en trend, der er startet nu, men som vil slå igennem i næste generation. Vi kommer til at gøre op med traditionel uddannelse og krav til arbejdspladser,” siger hun og fortæller om den nuværende trend med faldende tal for kørekort-uddannelser i USA. “Færre og færre unge får kørekort i USA, fordi de ikke kan se, hvad de skal køre på arbejde for! De har holdningen: ‘Når jeg er online, så er jeg jo fremme!’ Og: ‘Jeg kan ikke være effektiv i bilen, so why bother? Vi har i dén grad allerede rykket vores produktivitet et andet sted hen,” konkluderer Liselotte Lyngsø.

Fremtidsudsigter stiller krav

Udviklingsscenarierne stiller store krav til fremtidens virksomheder, både som leverandører og som arbejdspladser. NetDesign, TDC’s datterselskab, har en strategisk konsulentafdeling, der holder konstant øje med tendenser og strømninger i markedet. På den måde har de et barometer, der sikrer, at de hele tiden har de rigtige teknologier og kan tilbyde og rådgive om de rette løsninger.

“CIO’en skal for det første sikre, at alle tiltag er 100 % fokuserede på at understøtte forretningen og dækker Generation Y’s ukomplicerede måde at bruge teknologiløsninger på,” siger forretningsarkitekt Jacob Top Møller fra NetDesign, TDC’s datterselskab.

Læs også: Kære direktør, du er slet ikke så omstillingsparat, som du tror

“For det andet skal han tage meget alvorligt, at nye it-projekter handler mere om kultur og samarbejde end om teknologi, og derfor skal orkestreres i tæt samarbejde med HR og topledelsen.” “For det tredje skal han holde sig for øje, at den interne kommunikation og samarbejdet i større og større grad bliver livsnerven i enhver virksomheds evne til at drive forretning. Han er derfor nødt til at have fokus på, at nye adfærdsmønstre gennemføres på tværs af generationerne i medarbejderskaren. Fremtidsudsigterne vil stille skarpere og skarpere krav til CIO’en,” slutter Jacob Top Møller.

Kontakt

 

Anders Bjerre
Instituttet for Fremtidsforskning

Tlf. 22 17 11 05
abj@cifs.dk
cifs.dk/

Liselotte Lyngsø
Future Navigator

Tlf. 22 85 15 75
lll@futurenavigator.dk
futurenavigator.dk/

Link: Don´t work harder – work smarter

Se flere artikler
Der er ikke flere artikler. Se alle aktuelle temaer

Skriv en kommentar

Skriv dit navn og e-mail (e-mail vises ikke) eller log ind via en af dine sociale profiler. Vi bruger kun navn og billede til visning af din kommentar.