Installatør om TDC Alarmnet:
“Det er meget enkelt, nemt og sikkert”

TDC Alarmnet er et af de mest stabile transmissionssystemer på markedet. Det gør det til en populær løsning blandt installatører af tyverisikringsanlæg. Her forklarer Elsec A/S, hvorfor de anvender TDC Alarmnet – og har gjort det i 12 år.

Det er så indlysende, at det næsten ikke behøver at blive sagt. Og så alligevel: Som installatør af et sikringssystem har man ansvaret for, at det alarmanlæg, man sætter op hos kunden, rent faktisk også virker, når der er brug for det.

Det kan med andre ord godt være, at alarmanlægget bærer et tydeligt producentnavn på siden. Men det er installatøren, der får det sure opkald fra kunden, hvis noget ved alarmsystemet svigter.

Alarmnet siden 2004

Frank Eriksen er direktør i installatørvirksomheden Elsec A/S, som hjælper både offentlige og private virksomheder med sikringsopgaver inden for blandt andet alarmanlæg, adgangskontrol og overvågning.

Lige siden 2004 har Frank Eriksen benyttet TDCs transmissionssystem TDC Alarmnet. Og det er der én klar årsag til.

“Stabilitet er et meget vigtigt ord i sikringssammenhæng. Hvad hjælper det, at jeg har installeret et super godt og dyrt system hos min kunde, hvis kontrolcentralen ikke får besked i tilfælde af en alarm? Jeg er nødt til at stole på, at signalet går igennem. Derfor har jeg været meget tryg ved at bruge TDC gennem alle årene,” siger Frank Eriksen.

Overvågning døgnet rundt, året rundt

Virksomheders sikringsbehov og krav varierer meget.

For nogle typer af virksomheder – store som små – opbevarer eller håndterer man oplysninger eller varer, som man ikke ønsker skal falde i de forkerte hænder.

I de tilfælde er det vigtigt, at alarmsignalet er overvåget døgnet rundt, året rundt, så der kan reageres omgående.

Lever op til forsikringsselskabers krav

Frank Eriksen forklarer, at i visse forsikringssammenhænge stiller et forsikringsselskab krav til en virksomheds alarmanlæg.

Et forsikringsselskab ser på, hvilke værdier en virksomhed ligger inde med. Som en garanti kan de kræve, at man har et sikringsanlæg af en vis standard med tilhørende hurtige responstider.

“Det giver mig ro i maven, at jeg entrerer med et transmissionssystem i TDC Alarmnet, som matcher det højeste sikringsniveau, et forsikringsselskab kan stille,” siger han.

Krypteret alarmkommunikation over Alarmnet

Den lille tekststump, som automatisk bliver sendt til kontrolcentralen i tilfælde af en alarm, har stor betydning for det alarmberedskab, der efterfølgende skal iværksættes. Her kan man som noget relativt nyt nu også sende krypteret alarmkommunikation over TDC Alarmnet.

Det betyder, at der i stedet for bare at stå Alarm Zone 1, nu eksempelvis står Alarm Indgangsdør 1. sal i tekstbeskeden. Dermed kan et vagtselskab eller myndighederne spare kostbare sekunder, måske minutter, når de ankommer til stedet og skal planlægge deres indsats.

“I dag kan sikringsanlægget sende mere information ind til kontrolcentralen over Alarmnettet, og det har stor betydning, når jeg snakker med mine kunder,” siger Frank Eriksen.

Ikke billigst, men bedst

Frank Eriksen er udmærket godt klar over, at TDC ikke tilbyder den billigste løsning på markedet.

“Det koster lidt mere at entrere med TDC. Det er ikke dyrt, men det koster lidt mere end nogle af de konkurrerende løsninger på markedet. Til gengæld ved jeg også, at deres system er meget enkelt, nemt og sikkert at anvende,” siger han og slutter:

“Jeg lever af at kunne give mine kunder præcis det sikringsbehov, de efterspørger. Jeg har også kunder med særlige behov, og til dem anbefaler jeg altid TDC Alarmnet.”

TDC Alarmnet

TDC Alarmnet er et døgnovervåget transmissionssystem. Hvert andet sekund sender TDC Alarmnet en test og spørger, om der er forbindelse fra sikringsanlægget til kontrolcenteret. Det giver 43.000 testsignaler i døgnet, og TDC Alarmnet til det bedst overvågede transmissionssystem i Danmark

Se flere artikler
Der er ikke flere artikler. Se alle aktuelle temaer

Skriv en kommentar

Skriv dit navn og e-mail (e-mail vises ikke) eller log ind via en af dine sociale profiler. Vi bruger kun navn og billede til visning af din kommentar.