Case: Interlex samler kommunikationen under ét

Hos Interlex Advokater i Aarhus har en Unified Communication-platform skabt sammenhæng i den daglige kommunikation og banet vej for besparelser.

”Med TDC Erhvervs løsning har vi samlet det hele under ét og kan stille om, se kalendere og samle både tale og data i puljer,” fortæller administrationschef Lotte Sønderskov fra Interlex Advokater, som har hovedkontor på Strandvejen i Aarhus. ”Det giver fordele i det daglige, hvor vores receptionister kan se status på alle medarbejderne og give klar besked i telefonen.”

Det giver fordele i det daglige, hvor vores receptionister kan se status på alle medarbejderne og give klar besked i telefonen

Med 60 travle medarbejdere i huset og med 20 forskellige juridiske specialer i samme firma er der nok at holde styr på, og receptionisterne og de øvrige medarbejdere er glade for, at kommunikationen er blevet integreret under ét.

”Alene det pc-baserede omstillingsbord er et stort fremskridt. Det er vores receptionister hurtigt blevet fortrolige med, og det er blevet deres faste omdrejningspunkt for at styre beskeder og telefontrafik. Derudover er integrationen af alle typer telefoner også en klar forbedring,” fastslår administrationschef Lotte Sønderskov.

Udfordret af mange systemer

Hos Interlex Advokater havde de tidligere – på linje med langt de fleste virksomheder – en række forskellige systemer. De havde fastnettelefoner, mobiltelefoner og en form for omstilling, som receptionisterne ikke var udelt begejstrede for. Tale- og datatrafik var også delt op på individuelle abonnementer.

Lotte Sønderskov: ”Hver for sig gav systemerne egentlig god mening, men da vi hørte om, hvordan vi kunne samle det hele i én løsning, spidsede vi ører. Så vi tog en beslutning og samlede fastnet og mobil til en god pris pr. bruger. Det hele styret fra et pc-omstillingsbord og integreret med kalendere og meget mere.”

Fordelene var til at øje på. Receptionisterne kunne styre det hele fra skærmen, stille frit om til fastnet eller mobil og bevare det fulde overblik. Og på abonnementssiden blev der også ryddet kraftigt op.

Abonnementer og fælles puljer

”Vi har ryddet ud i de tidligere abonnementer, og så har vi samlet tale og data i puljer. Det har været en rigtig god idé, for jeg kan på statistikken se, at der er stor forskel på, hvor meget tale og data hver enkelt medarbejder bruger. Jeg tør ikke sætte et præcist tal på, men jeg er overbevist om, at vi har hentet besparelser på den konto,” mener administrationschefen hos Interlex Advokater.

Der er god økonomi i at pulje tale og data

Det bliver bekræftet af senior løsningskonsulent Henrik Hardorf fra TDC Erhverv, som er advokatvirksomhedens faste rådgiver: ”Der er god økonomi i at pulje tale og data på den måde, og hos Interlex har de også fastnettelefoni med i deres puljer. Derudover har de fået datadeling på deres datapuljer, og det har betydet, at de har opsagt deres tidligere datakort.”

Klar til fremtid og flytning

Hos Interlex Advokater er de som nævnt 60 medarbejdere, og virksomheden er aktiv inden for alle juridiske fagområder. Advokaterne bistår både erhvervsliv, offentlige institutioner og privatpersoner med juridisk assistance, og de er samtidig udadvendte i forhold til foredrag, undervisning og samarbejde med Aarhus Universitet.

”Vores engagement og faglighed har sikret en god udvikling i firmaet, og derfor flytter vi i februar 2017 til et helt nyt domicil ved havnen, hvor der virkelig sker meget nyt i byen netop nu,” oplyser administrationschef Lotte Sønderskov og slutter: ”Jeg er glad for, at vi tog beslutningen om at strømline og samle vores kommunikation i en Unified Communication-platform, så vi på den front allerede er klar til fremtiden.”

Se UC-løsningen, TDC Erhverv One, til små og mellemstore virksomheder 

www.tdc.dk/one

Se flere artikler
Der er ikke flere artikler. Se alle aktuelle temaer

Skriv en kommentar

Skriv dit navn og e-mail (e-mail vises ikke) eller log ind via en af dine sociale profiler. Vi bruger kun navn og billede til visning af din kommentar.