Kunderne siger…

TDC inviterede en række kunder til Gartner Symposium/ITxpo 2014. Her er tre it-ansvarliges evaluering af konferencen ud fra spørgsmålet: “Hvad var ifølge dig de vigtigste pointer fra Gartner Symposium ITxpo 2014?”.

morten

Morten Gade Nielsen

Morten Gade Christensen, CIO/Vice President, Energinet.dk:

“Jeg synes bl.a., at Gartners begreb om bimodal it var interessant – at it-afdelingen skal kunne agere i forskellig hastighed afhængig af konteksten. Budskabet var, at man skal se it som værende ikke bare en traditionel driftsafdeling, men også som en nyskabende udviklingsafdeling. Det er to vidt forskellige måder at drive en it-afdeling på. Men i den forbindelse skal man huske, at det, der giver mulighed for at tænke i udvikling, er, at der er styr på driften. Hvis man fejler på driften, kan man glemme alt om udvikling.”

… det, der giver mulighed for at tænke i udvikling, er, at der er styr på driften. Hvis man fejler på driften, kan man glemme alt om udvikling.

“Jeg synes også, at det var interessant, at Gartner var så customer centric. It-afdelingen skal forstå, at der kun er én kunde, og det er virksomhedens kunde – ikke virksomheden selv. Fokus skal ligge på brugerens oplevede værdi. Tidligere har holdningen været, at når man bestilte et SAP-system, så fik man et SAP-system. Det var sekundært, om det var frustrerende at bruge. Den holdning kommer til at ændre sig.”

Hvad kom mest bag på dig?

“Gartner forudsagde, at 60 pct. af it-budgettet i 2020 kommer til at ligge uden for it-afdelingen. Men det interessante var, at Gartner fremlagde det som et skræmmebillede. Jeg synes, at det lyder godt, at så meget af it-budgettet kommer til at ligge udenfor it-afdelingen. For det betyder jo bare, at hele forretningen er ekstremt interesseret i it og er deres ansvar bevidst. Jeg ser det som en kæmpe mulighed, ikke en trussel.”

Er der noget, du vil gå hjem og gøre anderledes?

“Ja. Men for mig handler det meget om at ændre et mindset. Jeg vil ikke gå hjem og eksempelvis omlægge mine budgetter. Men jeg vil tale med min afdeling om, at vi hele tiden skal tænke customer centric. Det skal være mere naturligt.”

“Helt overordnet tager jeg ikke på konference for at revolutionere verden. Jeg gør det, fordi et enkelt godt takeaway har en højere værdi, end omkostningen ved at være afsted.”

peter

Peter Vestergaard

Peter Vestergaard, IT Services Director i Global IT, DSV:

“Jeg overværede et Gartner-oplæg og et par leverandørsessions, som handlede om at tilbyde 3. parts support på købesoftware. Supporten på købesoftware er i dag både dyr og utilstrækkelig. Og hvis man som kunde dropper supporten på købesoftware, kan man ikke ringe til deres support eller opgradere til næste version. Ind kommer 3. parts leverandøren, som kan levere yderst kompetent support til nøjagtig den halve pris – inkl. support på egne tilretninger. Og når man så vil opgradere til næste version af softwaren, må man genkøbe licensen. Det var et modigt perspektiv. Jeg tror, at den model kræver mere analyse, men det ville være meget interessant for mange danske virksomheder. Især set i lyset af at support koster mellem 20 og 25 pct., og at nogle produkter ikke opdateres mere end hvert fjerde-femte år, hvis der ikke er et funktionelt behov.”

Ind kommer 3. parts leverandøren, som kan levere yderst kompetent support til nøjagtig den halve pris – inkl. support på egne tilretninger

Hvad kom mest bag på dig?

“Med de positive briller på, er det de indlæg, jeg lige har nævnt. Med de negative briller på, så synes jeg, at man gik rundt som sammenstuvet kvæg i Gartners haller. Den del brød jeg mig ikke om. Det var ikke godt nok. Jeg ville faktisk have foretrukket at købe samtlige seancer digitalt.”

Er der noget, du vil gå hjem og gøre anderledes?

“Jeg vil helt sikkert kigge nærmere på support fra 3. parts leverandører. Og så havde Gartner også en meget god pointe om bimodal it. At forretningen skal kunne købe sig to forskellige it-leverancer i it-afdelingen – én leverance i normalt tempo og én leverance i hurtigt tempo. Det betyder videre, at forretningen kan købe sig til hurtigere time to market. Det, synes jeg, er en rimelig forventning til en it-afdeling i dag. Den tog jeg også med mig.”

frank

Frank S. Nielsen

Frank Steen Pedersen, Økonomichef, Frederiksberg Forsyning:

“Der var mange gode pointer, men jeg bed særligt mærke i deres bimodal it-begreb. Det kan oversættes til it i to hastigheder. Bimodal it er værd at tænke på, når man placerer folk i sin organisation. De folk, der er vant til at drive, hvad man kunne kalde traditionel it, skal nok ikke også have ansvaret for udviklings-it. De to ting skal adskilles og køres som to selvstændige afdelinger. Sådan tolkede jeg det i hvert fald.”

Hvad kom mest bag på dig?

“Jeg ved ikke, om der var noget, der kom bag på mig, men jeg synes, at jeg fik meget genopfrisket. Blandt andet at it og strategi skal hænge meget tæt sammen. It bliver i mange tilfælde forretningen. Når vi i Frederiksberg Forsyning eksempelvis får et helt nyt datanetværk og kan måle mere præcist på forbrugsadfærd og monitorere vores rør, så får det jo stor betydning for forretningens samlede forsyningsstrategi.”

Måske skal vi heller ikke kigge blandt traditionelle it-folk til udviklingsdelen. Det kan sagtens være, at vi får brug for folk med andre og mere kreative kompetencer

Er der noget, du vil gå hjem og gøre anderledes?

“Jeg vil helt klart tænke over at bygge min it i to hastigheder og adskille henholdsvis drift og udvikling. Måske skal vi heller ikke kigge blandt traditionelle it-folk til udviklingsdelen. Det kan sagtens være, at vi får brug for folk med andre og mere kreative kompetencer.”

 

Se flere artikler
Der er ikke flere artikler. Se alle aktuelle temaer

Skriv en kommentar

Skriv dit navn og e-mail (e-mail vises ikke) eller log ind via en af dine sociale profiler. Vi bruger kun navn og billede til visning af din kommentar.