Omstil dig til BYOD, eller bliv hægtet af

Bring Your Own Device-toget kører derudaf. En rapport fra it-analyseinstituttet Gartner vurderer, at 70 procent af organisationer og virksomheder risikerer at få problemer, hvis de ikke forholder sig til BYOD.

I takt med udbredelsen af forbrugerelektronik oplever organisationer, at medarbejderne tager deres egne smartphones og tablets med på arbejde for at få samme integration, frihed og kommunikationsmuligheder, som de har privat. Og Generation Y skubber godt og grundigt til udviklingen, fordi de med største naturlighed forventer, at de kan bruge de nyeste kommunikationsmuligheder arbejdsmæssigt. Resultatet er et uoverskueligt mix af arbejdspladsens pc’er og et svingende antal håndholdte enheder.

Læs også: Kommer teknologien bag på din organisation?

Få har taget hovedet ud af busken

Nogle få steder er Bring Your Own Device-tendensen sat i system, organiseret og defineret i detaljerede sikkerhedspolitikker. Hos for eksempel Arla, Søndagsavisen og flere amerikanske virksomheder har man taget hovedet ud af busken og har skrevet detaljerede sikkerhedspolitikker for medarbejdernes brug af egne devices. Langt de fleste organisationer har dog en udfordring: Mangel på en samlet identitets- og kontrolplatform til at validere brugere og enheder.

Læs også: Har I også inviteret medarbejderne til at: Bring Your Own Device?

Tvunget til at forholde sig til BYOD

I Danmark viser de nyeste tal fra Cisco Connected World Report, at kun 31 procent af it-cheferne herhjemme er villige til at overveje en BYOD-politik, men organisationerne er tvunget til at forholde sig til, hvordan de balancerer i spændingsfeltet mellem produktivitet, sikkerhed og medarbejdernes forventninger om at benytte specifikke enheder og kommunikationsplatforme.

  • Produktivitet: BYOD giver organisationen forretningsmæssige fordele, fordi kommunikation, samarbejde, effektivitet og mobilitet styrkes.
  • Sikkerhed: Uden en løsning til at validere enheder og brugere vælger mange organisationer enten at lukke eller åbne for alt. Andre vælger at give håndholdt udstyr netadgang via en dedikeret forbindelse, der ikke tillader adgang til interne filer, men medarbejdernes kreativitet gør det nemt at omgås denne slags sikkerhedsforanstaltninger.
  • Medarbejderforventninger: Medarbejdertilfredshed og -tiltrækning er vigtige konkurrenceparametre, så derfor skal organisationerne lytte til medarbejdernes ønske om simpliciteten i at kunne klare alt via én enhed, behovet for fleksibel work-life-balance og kravet om integreret brug af håndholdte enheder, hvor de frit kan viden- og fildele på tværs af job og privatliv.

Læs også: IT-sikkerhed, er det mit problem?

Fire BYOD-råd til danske arbejdspladser:

  1. Formulér en BYOD-politik om art og anvendelse af it-udstyr.
  2. Etablér en infrastruktur til at håndhæve reglerne.
  3. Vælg en sammenhængende løsning, der kan validere alle enheder og brugere med udgangspunkt i jeres sikkerhedspolitik.
  4. Gå i gang nu! Ny analyse fra it-analysefirmaet Gartner konkluderer, at 70 procent af virksomheder og organisationer ved udgangen af 2014 vil have reelle konkurrencemæssige problemer, hvis de ikke agerer på problemstillingen.

Mobile Device Management, der samler trådene

Secure Device Manager er en kontrolplatform til automatisk og tværorganisatorisk validering. Ét værktøj, der håndterer alle brugere og enheder, så it-arbejdsbyrden bliver minimal, sikkerheden maksimal og det forretningsmæssige udbytte optimal.

Læs mere om Secure Device Manager

Link: Definition af Bring Your Own Device

Se flere artikler
Der er ikke flere artikler. Se alle aktuelle temaer

Skriv en kommentar

Skriv dit navn og e-mail (e-mail vises ikke) eller log ind via en af dine sociale profiler. Vi bruger kun navn og billede til visning af din kommentar.