Online julehandel runder 2 mia. kr.

De friske tal fra julehandlen bekræfter en tendens, der har hersket gennem flere år: Julehandlen er rykket fra kolde butiksstrøg og shoppingcentre ud på internettet. 7 ud af 10 netbutikker oplever stigende julehandel, og der er ingen tegn på, at den tendens vil stoppe. Får du din andel af salget?

Julehandlen foregår foran skærmen. Sådan har det været, lige siden nethandel brød igennem, og tendensen er stigende. Flere og flere fravælger traditionelle indkøbsture og klikker sig i stedet frem til gaverne på nettet. Typisk får man ønskerne sendt som links i en email, og så er det nærliggende at klikke videre med det samme og fylde den virtuelle indkøbskurv.

Hos Post Danmark kan man mærke, at de traditionelle breve og julekort bliver færre. Men der bliver bragt pakker ud som aldrig før. For når man handler på nettet, bliver indkøbene som en bonus bragt til døren.

Hos FDIH – Foreningen for Dansk Internethandel – følger man udviklingen tæt, og foreningens undersøgelser og analyser bekræfter klart, at vores julehandel i stigende grad bliver digital. Hvis du har en virksomhed, der sælger ting, der kan bruges som gaver, skal du styrke din netbutik, hvis du vil have del i den online forbrugsfest, der foregår i disse år.

Online julehandel for over 2 mia. kroner

Ifølge en frisk pressemeddelelse fra FDIH, oplyser den administrerende direktør for organisationen, Annette Falberg, at den danske e-handel op til jul rundede de 2 milliarder kroner i 2014. Der bliver handlet oftere, og gennemsnitskøbet er større. Så det er en dobbelt positiv effekt, der slår igennem.

7 ud af 10 netbutikker oplever et større julesalg end tidligere. 3 ud af 10 netbutikker forventer, at deres julesalg ligger 25 procent over salget i 2013.

Post Danmark bringer over 1/3 flere pakker ud i 2014 end i 2013.

Det slår som nævnt også igennem hos Post Danmark og andre distributører, hvor antallet af pakker er steget med hele 37 procent. Det er branchens indtryk, at distributørerne er blevet bedre til at tackle den store stigning i julemåneden, og at det også er med til at give nethandelen en stadigt større popularitet. Hele 70 procent af pakkerne bliver i øvrigt sendt hjem til privatadresserne.

Se dokumentationen 

Det gælder om at være mobil på nettet

Hvis din virksomhed skal have del i den stigende nethandel, er det værd at overveje, om din netbutik er optimeret til de mobile enheder. Ifølge en undersøgelse, som Ericsson har foretaget, så er den samlede mobile datatrafik i Danmark steget med 64 procent fra 2013 til 2014. Man kan tale om en eksplosion, og datamængderne er svimlende store.

Man regner med, at der i 2020 vil suse 5,5 exabyte gennem mobilnettene i Europa hver måned. Da der med exabyte skal 18 nuller efter tallet, så står det klart, at det er på det mobile område, at udviklingen sker.

Fremtiden tilhører derfor de virksomheder, der er online og har optimeret deres hjemmesider, så de fungerer på pc, tablets og smartphones. Det kaldes mobiltilpasning og er afgørende for succes i tidens onlinehandel.

 Læs også: Gør dit firma mobil-ready

Se flere artikler
Der er ikke flere artikler. Se alle aktuelle temaer

Skriv en kommentar

Skriv dit navn og e-mail (e-mail vises ikke) eller log ind via en af dine sociale profiler. Vi bruger kun navn og billede til visning af din kommentar.