Opfylder I jeres kunders behov?

Groft sagt, er der ingen af jeres kunder, der har brug for de produkter, I leverer. De har behov for at få løst deres udfordringer. For når alt kommer til alt, så handler det slet ikke om teknologi – det handler om at få den rigtige løsning.

Der var engang, hvor bredbånd leverede internet, serveren gemte på data, og en mobil kun blev brugt til at tale i. Men efterhånden som at kunderne har taget alle de digitale muligheder til sig, er et produkt ikke længere blot et produkt. Alle løsninger leveres nu i forskellige størrelser og de services, der er tilknyttet, spænder over alt fra ingenting til kontaktmuligheder 24/7. Og sjældent ved hverken I eller jeres kunder 100 %, hvad behovet er.

Læs også: Mindre afstand mellem bruger og teknologi gavner forretningen

Kunderne vil gerne digitalisering og udnytter mange af fordelene, og udviklingen viser tydeligt, at de kender og forstår at bruge de teknologiske muligheder, der er:

Lidt tal til at illustrere udbredelsen:

  • 73% af alle danskere mellem 16 og 74 år har købt varer eller tjenester på internettet
  • 1/4 af de e-handlende køber varer på mobiltelefonen
  • 9/10 af de 16-64-årige sidder ved computeren hver dag
  • 87% søger information om varer eller tjenester på nettet

Kilde: Danmarks Statistik, It-anvendelse i befolkningen 2012

Det giver uanede muligheder for virksomhederne, når de er i kontakt med kunderne. Men i udvikling, salg af og kommunikation omkring produkterne er det vigtigt at fokusere på fordelene og de behov, produkterne kan opfylde – det handler meget mindre om at forklare teknikken bag.

Læs også: Kundeservice som konkurrencefordel

Bankerne som det gode eksempel

I Danmark ligger brugen af internetbanker markant over den gennemsnitlige brug i EU.

Eksemplet viser tydeligt, hvordan et måske lidt halvtrist produkt er blevet gjort tilgængelig for kunderne ved brug af kompleks teknologi. Det stigende brug viser også, at det virkelig er lykkedes bankerne at opfylde kundernes behov og gøre produktet så interessant, nemt at komme til og bruge, at flere faktisk bruger deres bank i dag, end de gjorde tidligere. Og det vel at mærke uden at bankerne har forklaret om den store mængde teknik og sikkerhed, der ligger under løsningen – de har blot gjort deres produkt tilgængelig for kunderne på alle de platforme, kunderne bruger til dagligt.

Uanset om vi taler om eksisterende produkter eller nye, giver det mening at sætte kunden, brugen af løsningen og fordelene i centrum. Kunden skal ikke vælge jer, fordi I leverer den teknologisk set bedste løsning – de skal vælge jer, fordi I forstår deres behov og kan levere det, der opfylder behovet. Den tankegang skal styre jeres udviklingsproces.

Fingrene peger også indad

Det handler ikke kun om, at I skal udvikle de løsninger, som jeres kunder efterspørger. Det handler i lige så høj grad om, at I skal finde de systemer, der understøtter jeres forretning. Ligesom bankerne i ovenstående eksempel formåede at kombinere deres eget strategiske forretningsmål med kundernes behov.

Derfor skal I ikke kun kigge på kunderne, når I udvikler produkter, men i høj grad også fokusere på det, der understøtter jeres egen forretning. Er jeres digitale grundlag i orden, er I nemlig i langt højere grad i stand til at leve op til efterspørgslen i markedet og kundernes krav.

Med den rigtige teknologi, kan I levere de bedste produkter, øge salget, minimere omkostningerne og opfylde kundernes behov. Der er alverdens muligheder både for jer og for jeres kunder – udnyt dem.

Link: Sådan bruger danskerne teknologi i hverdagen

Se flere artikler
Der er ikke flere artikler. Se alle aktuelle temaer

Skriv en kommentar

Skriv dit navn og e-mail (e-mail vises ikke) eller log ind via en af dine sociale profiler. Vi bruger kun navn og billede til visning af din kommentar.